top of page

Drømmer du om at komme ud at rejse og opleve dele af verden, du nok aldrig havde forstillet dig at se? Så er dit sabbatår den perfekte mulighed for at gøre det. De år du har mellem afslutningen på én uddannelse og starten på den næste, er det perfekte år til at udforske verden. Om det er med en rygsæk på ryggen ned gennem Europa, eller frivilligt arbejder i u-landene, kan du finde rejsen lige til dig.

Her har vi samlet fem forskellige rejser, der hver udforsker verden på forskellige måder.


 

Rygsækrejser: Bedre kendt som Back-packing, er en fantastisk måde at opleve verden på. Mange unge vælger i sit sabbatår, at tage en rygsæk på ryggen, nogle penge i lommen og en mere eller mindre ufærdig plan med, og så bare af sted.
Denne rejsetype egner sig især godt til dig der er impulsiv og ikke har det store behov for at have en plan, og bare tager én dag af gangen.
På en Back-packing tur vælger du helt selv hvad du vil se og hvilke byer du vil besøge. Om det så er Eiffeltårnet i Paris og de fantastiske shoppemuligheder, eller den skønne natur i alperne, er det kun fantasien der sætter grænser.


 

Frivilligt arbejde: Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker i en udsat position, så er frivilligt arbejde den perfekte mulighed. Som frivillig arbejder i u-landene, kan du f. eks hjælpe en familie med at få deres hverdag til at fungere mere optimalt. Det kan være i form af at passe børn, hjælpe med arbejde eller bare de basale pligter, som vi herhjemme tager forgivet. Som frivillig arbejder har du også mulighed for at rejse rundt i forskellige u-lande og opleve de forskellige kulturer der rør sig.
Man skal dog huske, at man ikke tjener penge som frivillig arbejder. Det betyder, at man som regel bor hos en lokal familie, hvilket også giver den fulde oplevelse af hvordan det er at bo i et u-land.


 

Au-pair: Har du erfaring med børn og elsker at møde nye mennesker og opleve andre kulturer, så er Au-pair det rigtige for dig. Som Au-pair får du muligheden for at opleve en ny kultur hos en familie i et andet land. Du kommer til at leve med dem og lærer dem at kende på det år du er der. Derudover får du en masse nye venner og en oplevelse for livet.
Du kan blive Au-pair i flere forskellige lande, afhængig af dine præferencer. Har du et ønske om at lære et nyt fremmedsprog, f.eks. spansk, så er Spanien eller en rejse til den anden side af jordkloden i Mellemamerika en oplagt mulighed. Eller måske har du et større ønsker om at se den fantastiske natur i Nordamerika. Det er helt op til dig!


 

Roadtrip: Roadtrip er en den ultimative drengedrøm, hvor man lejer en bil med en flok venner, og ellers bare kører derudaf. Det kunne f.eks. være en tur rundt i Australien eller USA. Men det er ikke ensbetydende med, at piger ikke snildt kan tage sådan en tur. Roadtrip giver dig og dine venner mulighed for at se forskellige seværdigheder på jeres præmisser og f.eks. besøge flere forskellige stater eller områder på relativ kort tid. Så er du vild med at køre i bil og have fart over feltet, er Roadtrip helt klart noget for dig.
Vi har herunder samlet nogle af de mest populære ruter rundt i USA.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adventure-rejser: Adventure-rejser er for dig der elsker at føle adrenalinen pumpe rundt i kroppen og overskride dine vildeste grænser. På en adventure-rejse, rejser man oftest i en større gruppe og fokuserer meget på at overskride grænser i et fællesskab. Rejsen giver ikke kun mulighed for at prøve de vildeste ting, som skydiving, rafting, klatring og meget mere, men også at skabe et stærkt bånd til dem man rejser med. Udover de vilde oplevelser, indeholder rejsen også undervisning i sprog, kultur og rundrejser rundt i skønne naturomgivelser.


 

Herunder er et prisbarometer, der overordnet viser hvilke rejser, der henholdsvis ligger i den billige og dyre ende.

Af Camilla Falck

Er du typen, der elsker at rejse og gerne vil ud at opleve verden? Så brug dit sabbatår i udlandet. Bliv klogere på dit selv, udfordr dig selv og ryk dine grænser, få venner for livet, samt en oplevelse du sent vil glemme. 

Her er guiden til det fedeste år i dit liv

Rygsækrejser

Au-pair

Road trip

Adventure-rejser

Friviligt arbejde

Budget

Dyrt

bottom of page