På de sociale medier, i artikler og læserbreve i aviser, bliver vi danskere ofte kritiseret for at være selviske. Men hvordan kan det være, at alle mener, de gør det rigtige, mens alle andre gør det forkerte?
Vi har her på redaktionen spurgt nogle unge mennesker fra Nærum Gymnasium om, hvorvidt de mener, det er okay, at folk rydder eller ikke rydder op efter sig selv efter frokost. Vi har interviewet Oliver fra 2.W og en anonym kvindelig elev, under navnet Dorthe. Her er deres svar.
Af Jens Tuxen
Den stadig dårligere mentalitet og mangel på respekt for andre er i stigende grad et problem i vores samfund. Det kan Nærum Gymnasium bekræfte.
Dårligt opdragede elever er skyld i ligegyldig oprydning
Oliver Wilquin, 2.W
Mangel på respekt
Hvorfor rydder du op på Nærum Gymnasium?
”Jeg har valgt at gøre det, da jeg i en tidlig alder er blevet belært om at vise respekt over for andre mennesker. Det er respektløst overfor pedellerne og eleverne, eftersom de ellers kunne bruge tiden på mere konstruktive ting, såsom pedelarbejde og uddannelse, hvor det jo i sidste ende er skatteyderne, der betaler for ingenting.” – siger Oliver.
Hvorfor tror du, at andre ikke rydder op, eller gør det?
”I bund og grund handler det om mangel på respekt, som ikke er blevet tillært hjemmefra. Typisk ligeglade whiskybælte faggots, der tager på Bambi og Maze, hvor de bruger flere kilo på flalle hver torsdag, gang på gang. Hvis ikke de lærer det nu, lærer de det aldrig, hvilket bliver et problem for dem ude i det virkelige liv”.
Her har Dorthe en helt anden opfattelse:
”Folk rydder primært op, fordi de synes det sviner, men også fordi de tager et ansvar, jeg ikke føler jeg
behøver at pålægge mig. Jeg har jo allerede haft min oprydningstjans, og behøver derfor ikke rydde op efter mig selv. Det er jo folks eget valg at gøre det”
Er det fair?
Hvis nu alle ryddede op, ville der jo ikke være brug for noget oprydningshold?
”Det er ønsketænkning og et skraldefrit utopi. Det svarer til at sige, at hvis nu alle gav lidt penge til Afrika en gang imellem, ville folk ikke dø af sult, men det gør alle jo ikke. Vi er simpelthen så mange unge mennesker her, at det er umuligt. Til gengæld er det fair, at det er os, som rydder op og ikke pedellerne. Jeg ved godt, at pedellerne hjælper til og uddelegerer opgaver, men de står jo ikke ligefrem med hænderne i den cremede pasta med champignoner, eller den gustne, ækle karrydressing i club sandwichen. Det er os!” – udbryder Dorthe.
Er det virkeligt så stort et problem, at der skal gøres noget ved det, eller er det bare om at bide i det sure æble og gøre det?
Hvad synes du? Tag gerne del i debatten i kommentarfeltet.
