Fødevareminister Dan Jørgensen har brugt det sidste års tid på at lancere samt gennemføre sin såkaldte ”madrevolution”, et tiltag som har fremprovokeret meget blandede holdninger hos den danske befolkning. Mange er af den holdning, at politikerne skal blande sig uden om danskernes egne beslutninger med hensyn til mad.

 

Personligt synes jeg, at der ligger masser af gode hensigter og fornuft bag Dan Jørgensens intention om at få danskerne til at købe bedre danske råvarer, at bruge mere tid på madlavning og samvær ved spisebordet, samt generelt at få danskerne til at spise bedre og sundere. Jeg undrede mig dog over, samt nåede en grænse hvor jeg ikke længere kunne se pointen, da Dan Jørgensen mente at valget af en nationalret – hvor stegt flæsk vandt overlegent – ville gavne danskernes madkultur og madglæde. Det er svært at se sammenhængen mellem ministerens intentioner om at øge befolkningens sundhed, mens han samtidig støtter op om valget af en ret bestående af fedt kød, opbagt sovs og melede kartofler som nationalret.

 

Hvordan stegt flæsk i øvrigt kan styrke danskernes madkultur er ligeledes svært at begribe – den bekræfter den nok nærmere. I konkurrencen kunne danskerne vælge mellem hundredevis af retter, hvoraf mange er både smagsmæssigt og næringsmæssigt overlegne i forhold til stegt flæsk. For at give et eksempel, ville smørrebrød være et oplagt valg. Konceptet kan varieres i det uendelige, det smager godt, og så kan det gøres relativt sundt. Men nej, intet ringere end stegt flæsk skulle krone – og betegne – danskernes madkultur. Stegt flæsk står måske ikke på menuen ret ofte, men det er for mange indbegrebet af danskhed; noget som vi vil gøre meget for at holde fast i. Folk spiser måske ikke specielt usundt i hverdagen, så når der er tider, hvor man bare skal slå sig løs og glemme alle kostråd og løftede pegefingre; så skal der bare spises all-you-can-eat stegt flæsk. Stegt flæsk betyder for mange tryghed og minder, så på trods af, at det ikke er den mest smagsmæssigt opløftende ret, så er det af nationalfølelsesmæssige årsager en favorit hos danskerne.

 

Man kan desuden spørge sig selv, om vi overhovedet bør kåre en dansk nationalret. Det kan godt være, at retter som frikadeller og stegt flæsk skriger danskhed, og det kan også godt være, at et fåtal i form af kultur-eliten og storbyborgerne overforbruger konceptet ”ny nordisk mad”, og at store dele af verden ser mod Skandinavien for gastronomisk inspiration. Men de retter, som oftest står på middagsbordet i danskernes hjem, er internationale storfavoritter som spaghetti bolognese, pizza, tortillas, sushi, og thai wokretter.

 

Så har Dan Jørgensens forsøg på at styrke danskernes madkultur ved at kåre en nationalret overhovedet ændret noget? Jeg tror det ikke. Det kan godt være, at salget af flæsk den første uge efter konkurrencen steg, men mon ikke danskerne til enhver tid ville vælge lasagne over stegt flæsk? Thai mad over brændende kærlighed ? Eller Sushi over stegte sild? På trods af den nationalfølelse, som ligger til.